Så nåede vi til anden oplevelse i dette års Diningweek. Jeg havde ikke selv booket, men må indrømme jeg var en smule skeptisk overfor Café Victors indtræden i Diningweek. Jeg er generelt ikke imponeret over deres kunnen på det gastronomiske felt, og synes ikke at pris og kvalitet hænger sammen, på den gode måde. Det skulle desværre vise sig, at Diningweek konceptet ikke fik ændret på min skepsis.
Konceptet foregik på 1. sal, i Café Victors selskabslokaler, så man dermed ikke “forstyrrede” stamgæsterne nedenunder. Ved ankomst var der ikke klar, og vi måtte stå og vente… sammen med alle de andre gæster, mens personalet for rundt og gjorde hvad de kunne for at få gjort klar. Mit bud er at vi var ca. 60 gæster, og vi stod alle på en lille plads og ventede som slagtekvæg. Arrangementet var sat til at starte kl. 20 og 20.10 blev vi seated. Der var på ingen måde personale nok til antallet af besøgende. Bestilling af drikkevarer lod vente på sig, og da vi endelig kom dertil, kunne der ikke bestilles fra det sædvanlige vinkort. Der var istedet bestilt specielle vine hjem og en simpel Alsace Sylvaner havde den nette pris af 425,- Her kan jeg ikke lade være med at tænke at det er en måde at skrue vinpriserne op, uden at man har muligheden for at tjekke op med det sædvanlige kort.
Menuen var forholdsvis simpel og mindede mest af alt om en gang husmandskost fra en kro i Tyskland. Det var fransk mad, og jeg burde egentlig sige en kro i Frankrig, men her var kvaliteten ikke helt høj nok.
Forretten var en Paté Maison og vi fandt aldrig ud af hvad den egentlig var lavet af, men det var vel noget ala en grov fransk landpate, serveret med en klat syltetøj (cumberlandsauce). Den smagte ganske dejligt, men det var bare ikke noget særligt.
Til hovedretten blev der serveret Pot au Feu med perlehøne. Perlehønen smagte i sig selv ganske godt, men blev serveret i noget, der mindede om en tynd oksekødssuppe. Som tilbehør var der et par kedelige kartofler iført egen bekædning (skrald) men dog kogt til perfektion. Dertil var der små pølser, som desværre var ganske uinteressante og havde en fad smag. De kunne have været peppet lidt op med timian el.l. Timiandelen kom kun til udtryk ved en ordentlig busk på toppen af retten.
Til dessert kunne man vælge mellem ost og chokolademousse. Vi valgte alle moussen, som blev masse-serveret fra et stort fad. Moussen smagte ganske dejligt og var serveret med lidt pistacieknas som var lækkert. Desværre var der et lag appelsincreme imellem mousse og pistacie, og denne var ikke et hit. Jeg var så uimponeret over oplevelsen, at jeg helt glemte at forevige moussen.
Det virkede som om der var for mange mennesker i lokalet. Man kunne dårligt tale med hinanden, da akkustikken var dårlig og larmen fra de mange mennesker overdøvende. Dertil kom musik i baggrunden, som var unødvendigt. Temperaturen var ulidelig, der var frygtelig varmt. Stakkels personalet, som måtte fare rundt, for at prøve at følge med. Alt i alt var det en ganske middelmådig oplevelse, maden var ikke noget særligt og betjeningen ligeså, selvom det søde personale gjorde hvad de kunne – de var bare ikke nok mennesker. Det virkede lidt som om Café Victor blot deltog i Diningweek for at score kassen, man blev ikke teaset til at komme tilbage. Min første skepsis blev bekræftet, og JEG kommer ikke tilbage til Café Victor, hvis de deltager i næste års Diningweek.
4/10 *
